Hinnerup Bibliotek & Kulturhus
Skovvej 188382 Hinnerup
Tlf: +45 51715240
GPS-info: Lat 56.2637, Lon 10.0593
Torsdag den 7. november 2024 til mandag den 13. januar 2025 kl. 00
Skovvej 18, Hinnerup
Fra 7. november til 13. januar udstiller billedkunstner Max Parylewicz sine store værker i Uhresalen. Der er fernisering torsdag d. 7. november kl. 15.00-17.00 - hvor alle er velkomne.
Billedkunstner Max Parylewicz udstiller et udvalg af fortrinsvis store værker, fra mere end 40 års arbejde med kunstneriske udfoldelser.
En vigtig del af arbejdet for Max Parylewicz er undersøgelsen: "Hvad sker der, hvis .. .". I sporet efter processen opstår farve, rytme, stoflighed, rids og tegn, som beskueren kan gå på opdagelse i, reflektere over og måske blive inspireret af.
Fernisering d. 7. november kl. 15.00-17.00 - hvor alle er meget velkomne.
Udstillingen er støttet af Favrskov Kommunes Kunstudvalg.
Mandag den 30. december 2024
Skovvej 18, Hinnerup
Et NYTÅRSBOOST om hvordan pleaserrollen kan påvirke vores mentale sundhed. Og hvor meget vi selv kan gøre, og elske at tage glimmeret på. Inviterer familen/vennerne med og få rabat ved køb af flere billetter.
BYD VELKOMMEN TIL 2025 MED NY ENERGI
Vi siger farvel til alt det gamle der ikke tjener os godt mere, og byder velkommen til det nye år med en ny energi af SOLSKIN og retten til at være DIG og tale din sandhed.
SOLAR PLEXUS sidder under brystet og området handler om RETTEN TIL AT VÆRE DIG. Jeg havde selv en ubalance med uro i området i over 30 år. Det medførte en irriteret tyktarm, jævnlige hovedpiner og ledsmerter. Ingen af disse har jeg mere, og jeg deler alt med dig.
Jeg inviterer dig til et NYTÅRSBOOST med glimmer på, hvor vi går i dybden med de gamle blokeringer, healer på dem, og erstatter dem med DIT NYE SELVBILLEDE, masser af SOLSKIN og retten til at tage GLIMMER på.
Du inspireres til at tage glimmeret på eller med, så vi sammen kan sige farvel til Janteloven, og mærke den store forskel solskinnet kan gøre.
Hvis du kan nikke genkendende til pleaserrollen, have nakkesmerter, fordøjelsesproblemer, spændingshovedpine, kvalme, ledsmerter, søvnproblemer, være overfølsom overfor kritik, stille store krav til dig selv eller føle dig "lille" sammen med bestemte mennesker, så er du ikke alene. Alt sammen stammer fra tidligere oplevelser og ligger som ubalance i Solar Plexus.
Jeg deler alt det der var med til at give mig et nyt liv. Og til at mærke hvor kæmpe stor forskel et par timer kan gøre for dig.
Det hele tager udgangspunkt i mit foredrag: Dit selvværd sidder i SOLAR PLEXUS da det foredrag har været en forvandling for mange. Dog er der denne aften afsat ekstra tid, så vi kan mærke det hele endnu dybere og starte et nyt år med en helt ny energi.
Og så slutter vi selvfølgelig af med bobler og chokolade imens vi MÆRKER fællesskabet og den nye energi.
Jeg glæder mig meget til at fejre årets anden sidste dag sammen med dig.
Kærlige nytårskram fra Dorte www.psykeoghelbred.dk.
Pris: Entré: 275-800 kr
Søndag den 19. januar 2025 kl. 15:00
Skovvej 18, Hinnerup
Hinnerup Brassband kan i 2025 fejre 25.års jubilæum med et brag af en Nytårskoncert i Uhresalen.
Hinnerup Brassband markerer igen med den 10. nytårskoncert en festlig åbning af 2025. Michelle Søndergaard Knudsen er igen i spidsen for Bandet og vil præsentere musik fra orkesterets tidligere repertoire og præsentere ny musik. Sarah Owens er nyligt uddannet i solistklassen ved Jysk Musikkonservatoiret og vil spille cornet i flere numre under koncerten.
Til Jubilæumskoncerten har bandet bestilt et værk ved komponist Sofie Brems og det bliver en festlig fanfare til at markere bandet. Hinnerup Brassband tæller nu snart 30 erfarne musikere fra primært Favrskov kommune.
Pris: Entré: 100 kr
Tirsdag den 21. januar 2025 kl. 19-21
Skovvej 18, Hinnerup
Bliv kriseparat med Beredskabsforbundets kursus.
Lær at tage vare på dig selv, familien og naboen, hvis strøm, internet, varme eller vand svigter i flere dage. Kurset giver viden og praktiske råd om at klare sig selv i tre døgn med fokus på forsyningssikkerhed. Du får redskaber til at forberede din bolig, forebygge skader og skabe en personlig tjekliste.
Kurset er gratis, men kræver tilmelding.
Pris: Entré: Gratis billetter
Torsdag den 23. januar til søndag den 2. marts 2025 kl. 00
Skovvej 18, Hinnerup
Carsten Poulsen (1947-2024) malede hele sit liv, og værkerne afspejler, hvordan han bearbejdede indtrykkene fra sin omverden i ekspressive billeder.
Carsten Poulsen lavede billeder hele sit liv. Han kunne ikke lade være. Hans omverden trængte sig på og krævede udforskning.
Billederne fortæller historier om drøm og erindring, og den kunsthistoriske tradition klinger ofte med i hans billeder.
Der er tre dominerende motivkredse. Den første er landskaber , Vesterhavet hvor han tilbragte sommerferierne i sin barndom, Østjylland hvor han boede, og Italien hvor han havde et hus i bjergene nordøst for Rom. Den anden er en mangfoldighed af forskellige døre , men en fast form, der kalder på forestillingen om, hvad der gemmer sig bag den. Og den tredje kommer til udtryk på fabulerende billede r, ofte erotiske med kroppen som motiv og den slidte lænestol på atelieret som et genkommende element.
Carsten Poulsen var bosiddende i Vissing og medlem af kunstnergrupperne Palaur og Primus.
Der er fernisering torsdag d. 23. januar kl. 16.00 -18.00 - hvor alle er velkomne.
Onsdag den 29. januar 2025 kl. 19-20.30
Skovvej 18, Hinnerup
Lucia Odoom fortæller om sin gribende og charmerende debutroman Cosmos.
Forfatterdebutant og kulturjournalist Lucia Odoom, hvis egen morfar emigrerede fra Ghana til Danmark i 1960'erne, fortæller om sin anmelderroste debutroman Cosmos;
En moderne brevroman om en ung mand, der forsøger at finde en mening med at være på afveje i mere end en forstand. Cosmos er en ung ghanesisk bådflygtning i København, som blandt skrald og tomme flasker kæmper for at finde sin plads i verden, selvom verden ikke giver megen plads.
Over WhatsApp skriver han hjem til sin familie i Ghana: Tante Dora, pastor Emanuel og søsteren Effie om sin forelskelse i dansk-afrikanske Elizabeth , om alt det han har været igennem på sin rejse såvel som om hverdagen som tilskuer til livet i København.
Cosmos er en gribende og charmerende skæbnefortælling om global ulighed, venskab og forelskelse, fortalt af en talentfuld, autodidakt journalist, uddannet fra biblioteksskolen og med en alsidig karriere i både DR og på Politiken.
Der vil være tid til spørgsmål undervejs, så kom til et foredrag der tager fat på aktuelle problemstillinger og finder medmenneskeligheden i det almenmenneskelige.
Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke.
Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation).
Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort).
Se alle billettyper når du trykker 'køb billet'.
Pris: Entré: 75 kr
Torsdag den 6. februar 2025 kl. 18
Skovvej 18, Hinnerup
Skafferiet og Hinnerup Kulturhus holder fællesspisning i.f.m. koncereten med Allan Olsen i Hinnerup Kulturhus og serverer forskellige økologiske hapsere på delefade med vægt på det grønne, men også med både fisk og kød - og med en sød ting til afslutning.
Du kan godt deltage i fællesspisningen uden at skulle til koncerten.
Kontakt os endelig med spørgsmål eller andet.
Billetgebyret går til billetudbyderen og vil således ikke kunne refunderes ved afbestilling.
Vi forbeholder os ret til at aflyse arrangementet ved for få tilmeldinger.
Se alle vores kommende arrangementer med bl.a. fællesspsininger og Festlige Fredage her.
Billet til selve koncerten finder du via Hinnerup Bibliotekets hjemmeside.
Pris: Entré: Fællesspisning 175,0
Torsdag den 6. februar 2025 kl. 19.30-21.30
Skovvej 18, Hinnerup
Allan Olsen er en en vaskeægte troubadour! En lyslevende legende på den danske musikscene, som vi er virkelig glade for at kunne præsentere i Hinnerup.
Allan Olsens koncerter er kendt for at være lige dele musikalske oplevelser og humoristiske fortællinger, for han mestrer at skabe en intim atmosfære med publikum, med plads til både latter og refleksion.
Sangene er små musikalske fortællinger, der - ofte præget af både humor og alvor - beskriver steder og mennesker, som befinder sig i samfundets periferi. Den geografiske og sociale kontekst spiller nemlig en central rolle i Olsens musikalske univers. Født i provinsen, langt fra hovedstadens travlhed, har han en særlig forståelse for det marginaliserede og oversete. Det afspejles tydeligt i hans tekster.
Med sit rå talent og karismatiske udstråling er Allan Olsen uden tvivl en lyslevende legende på den danske musikscene.
Pris: Entré: 200 kr
Tirsdag den 25. og onsdag den 26. februar 2025 kl. 19-21
Skovvej 18, Hinnerup
Dyr, planter og svampe efterlader spor af DNA i naturen - kaldet miljøDNA. Hør om hvordan DNA'en i jorden, i vandet og i luften kan bruges til at beskrive arter og bestande i vores økosystemer.
Vores planet er unik fordi livet kun eksisterer her - så vidt vi ved. Enhver, der tilbringer et par timer udenfor i naturen, vil hurtigt erkende den mangfoldighed af liv som trives i de mange forskellige økosystemer Jorden tilbyder. Hvad de færreste mennesker dog ved, er at udover den rige mangfoldighed af levende organismer - fra bakterier til blåhvaler - er Jorden også rig på DNA-spor, som disse organismer har efterladt. Noget af dette DNA stammer fra de mindste bakterier, mens andet efterlades ved udskillelse af fx hudceller og kropsvæsker fra de største organismer.
Dette hedder miljø-DNA (eDNA) og det kan forskere indsamle og analysere - især takket være avanceret DNA-sekventeringsteknologi. En skovbund indeholder DNA fra planter og svampe, en sø indeholder DNA fra fisk og frøer, og selv luften er fyldt med DNA fra fugle og insekter. I løbet af det sidste årti har forskere derfor i stigende grad anvendt miljøDNA til at beskrive biodiversiteten i fortidens og nutidens økosystemer. Metoden har vist sig at være effektiv til at få information om både arter, bestande og hele biologiske samfund i forskellige typer af økosystemer.
I dette foredrag vil biolog Philip Francis Thomsen give et indblik i hvordan vores biodiversitet kan undersøges med miljøDNA-metoden, som han selv har været én af pionererne bag. Du kan bl.a. høre om hans forskning indenfor miljøDNA til kortlægning af vores kystnære havnatur, undersøgelser af diæten hos græssende køer og heste i rewilding projekter, samt analyser af insekt-DNA fra blomster på artsrige overdrev.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Pris: Fri entré
Onsdag den 26. februar 2025 kl. 17-18.30
Skovvej 18, Hinnerup
Dukketeater ved Riddersalen for de 1,5-4 årige med musik på fire hjul og for alle sanser.
Forestillingen præsenterer dén barnevogn, du ønsker, at du selv havde tilbragt dine første spæde barneår i. Vognen er stor og rød og blank. Og så kan den mere end de fleste barnevogne. Musikken tryller billeder frem, og damen i den grønne kjole har tid til både historier og vedligehold med pudseklud og pumpe, før sovekaninen får hoppet liv i dynerne, så barnet kan slippe kalechedrømmene og komme ud og trille!
Forestillingen begynder kl. 17, og bagefter runder via af med at spise sammen.
Pris: Entré: 75-125 kr
Søndag den 2. marts 2025 kl. 14
Skovvej 18, Hinnerup
Veronica Mortensen er en af Danmarks mest populære jazzsangerinde. Hendes varme og ligefremme tilgang til den nordiske jazzgenre er højt elsket af publikum, og anmeldere roser hendes udgivelser og livekoncerter til skyerne.
Veronica Mortensen udgiver i foråret 2025 sit 6. album 'Serenity' i eget navn. Siden debutalbummet i 2003, er det blevet til en lang række koncerter med eget orkester i både ind- og udland, samt tilbagevendende gæsteoptrædender i flere Big Bands (Klüvers Big Band, DR Big Band, Bohuslän Big Band, Ernie Wilkins Almost Big Band, Tivoli Big Band m.fl.).
Hendes evner som komponist bliver ofte fremhævet, ikke mindst da komponistforeningen Danske Populær Autorer (DPA) tildelte hende et påskønnelseslegat i 2007 og et hæderslegat i 2013. Flere af hendes numre har desuden ligget øverst på listen over de mest spillede sange på DR's radiokanal P8 Jazz.
Hun holder sig dog ikke alene til at synge egen musik. På hendes seneste udgivelse fortolker hun nemlig jazzstandards, hvor bl.a. BT's anmelder giver hende følgende ord med på vejen: "Alle fra Rod Steward til Lady Gaga har gang i de amerikanske jazz-evergreens, men det er få der gør det så godt og naturligt som danske Veronica Mortensen".
Med sig på scenen har Veronica Mortensen et fantastisk hold musikere fra den danske jazzscene og repertoiret vil bestå af udpluk fra hendes 5 albums.
Få en lille smagsprøve her.
Koncertens varighed: 1 x 75 min. Dørene åbnes kl. 13.15.
Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke. Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation). Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort).
Se alle billettyper når du trykker 'køb billet'.
Pris: Entré: Ledsager 0,0, Forsalg 150,0, Ung/u 22 år 75,0
Torsdag den 6. marts til søndag den 13. april 2025 kl. 00
Skovvej 18, Hinnerup
22 nyuddannede kunstnere fra Aarhus Kunstakademi er gået sammen om at skabe en fælles udstilling i Uhresalen under titlen: Samtidskunst.
De 22 kunstnere repræsenterer en bred vifte af specialer: keramik, maleri, skulptur, collage og grafik. Værkerne er derfor udført i mange forskellige materialer bl.a. stof, gips og stål. Denne mangfoldighed resulterer i en spændende udstilling med mange forskellige og varierede kunstneriske udtryk.
Nogle temaer går dog igen i flere af værkerne, blandt andet fokus på identitet, økologi, erindring, natur og genbrug.
Deltagende kunstnere:
Alexandra Lundbergh, Bente Østergaard Sørensen, Charlotte Claussen, Yoko Meinertz, Ea Sulejma Lund, Else Rønne, Jette Rasmussen, Johanne Rye Kjer, Karen Niemann, Kenth Rose, Kirsten Charles Stavnsholt, Linda Fuglsang, Lise Bang Pedersen, Merete Lykke, Mimi Josefsen, Rebekka Koefoed, Stine Petersen, Susan Ogstrup, Susanne Aaes, Thinna Aniella Michelsen, Tina Seirup Nielsen og Tine Borch-Jensen.
Der er fernisering torsdag d. 06. marts kl. 16.00-18.00 - hvor alle er meget velkomne.
Udstillingen kan opleves frem til 13. april i bibliotekets bemandede åbningstid.
Citat fra billedkunstner Peter Land:
Aarhus Kunstakademi er et meget specielt sted. Det er en kunstskole med et meget højt ambitionsniveau. Stærke lærerkræfter, både på det teoretiske og tekniske plan, samt værkstedsfaciliteter der ville gøre mange kunstskoler misundelige. Det er samtidigt et rummeligt sted, som til enhver tid danner ramme om en gruppe elever med forskellig baggrund, alder og forskellige mål i deres arbejde med kunsten.
Tirsdag den 11. marts 2025 kl. 19-21
Skovvej 18, Hinnerup
Udforskningen af Grønland går langt tilbage i historien hvor ekspeditioner har givet viden om bl.a. øens natur og kultur. Grønland udforskes stadig fx for at klarlægge afsmeltningen af is, landskabet under og begges indflydelse på det globale havniveau.
Udforskningen af Grønland går langt tilbage i historien. Hør om nogle af de videnskabelige ekspeditioner der lige siden 1700-tallet har været med til at forme vores forståelse af Grønlands natur og kultur. Hør særligt om de udfordringer som ekspeditionerne mødte og om deres videnskabelige opdagelser. Hvilke konsekvenser fik de for Grønlands befolkning, samfund og placering i Rigsfællesskabet og verden?
Efter pausen vil du få et eksempel på aktuel forskning i Grønland: forskning i Indlandsisens afsmeltning. Hvor hurtigt smelter den, og hvilke konsekvenser har det når denne vidt udstrakte, kilometer-tykke iskappe mister masse? Hør om nogle af de mekanismer der både påvirker og påvirkes af Indlandsisen. Dyk også med ned i landskabet under isen og se på de bevægelser i undergrunden som er drevet af isen og hvilken indflydelse det hele har på det globale havniveau.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Pris: Fri entré
Torsdag den 13. marts 2025 kl. 19-20.30
Skovvej 18, Hinnerup
Besøg alverdens smukke haver med Karin Esmann Knudsen.
Haven har siden tidernes morgen været en del af menneskets forestilling om paradis; Ønsket om at skabe både en guddommelig orden og et fristed for sjælen.
Tag på tidsrejse med Karin Esmann Knudsen til smukke haver fra hele Europa. Besøg litteraturens og kunstens haver og paradisforestillinger, fra middelalderens klosterhaver over renæssancens lysthaver og barokkens fremvisninger af magt, til romantikkens følsomme naturgroede haver.
Nutidens mangfoldige haver graver vi også ned i;
Hvordan kan vores vilde haver være med til at understøtte livets mangfoldighed og forme en bæredygtig fremtid i lyset af klimaudfordringer?
Debatarrangementet finder sted i samarbejde med FOF Favrskov
Favrskov | FOF's kurser i Hinnerup, Hadsten og Hammel
Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke.
Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation).
Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort). Find information om den fysiske tilgængelighed i Favrskov Biblioteker og Kulturhuse her: Tilgængelighed | Favrskov Bibliotekerne
Se alle billettyper når du trykker 'køb billet'.
Pris: Entré: 75 kr
Tirsdag den 18. marts 2025 kl. 19-20.30
Skovvej 18, Hinnerup
Hør om den seneste forskning i demenssygdomme ved Kristian Steen Frederiksen, overlæge ved Hukommelsesklinikken på Nationalt Videnscenter for Demens.
I samarbejde med Favrskov Aftenskole præsenteres et indsigtsrigt og spændende debatarrangement om demenssygdomme;
Kom og få indblik i den nyeste forskning i demenssygdomme med Kristian Steen Frederiksen, overlæge ved Hukommelsesklinikken på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, samt et kvalificeret bud på hvad du selv kan gøre for at forebygge demens.
Vi får en gennemgang af demenssygdommene og hvad der sker i hjernen, med særlig fokus på den hyppigste sygdom; Alzheimers. Hør også hvordan livskvaliteten kan forbedres både for dem, der lever med demens og deres pårørende.
Debatarrangementet finder sted i samarbejde med Favrskov Aftenskole / Favrskov Aftenskole | Favrskov Aftenskole (favrskov-aftenskole.dk)
Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke.
Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation).
Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort). Find information om den fysiske tilgængelighed i Favrskov Biblioteker og Kulturhuse her: Tilgængelighed | Favrskov Bibliotekerne
Se alle billettyper når du trykker 'køb billet'.
Pris: Entré: 100 kr
Tirsdag den 25. marts 2025 kl. 19-21
Skovvej 18, Hinnerup
Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet.
På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har også givet ny indsigt i hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Mere generelt er vores forventninger og forudsigelser væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.
Du vil i dette foredrag høre om hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, hjælper med at afdække hvilken betydning mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer har for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv?
Hør også om hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse - og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Pris: Fri entré
Tirsdag den 8. april 2025 kl. 19-21
Skovvej 18, Hinnerup
Kom med på en rejse - både i tid og rum - rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.
Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over hvordan Universet hænger sammen - og hvordan det ville se ud hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet. Forelæserne tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.
Du vil høre om Mælkevejens oprindelse og dens fortsatte udvikling i dag - og dykke ned i dens spiralarme, stjernehobe og gådefulde centrum. Ved hjælp af rumteleskoper som Hubble, Gaia og James Webb afsløres Mælkevejens detaljer gennem spektre, billeder og præcise målinger af stjernetemperaturer og bevægelser.
Foredraget vil også give dig indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og stille skarpt på nogle af de store spørgsmål om vores galakse som vi endnu mangler at få svar på.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Pris: Fri entré
Onsdag den 9. april 2025 kl. 17-19
Skovvej 18, Hinnerup
Kom til brugermøde og få indflydelse på biblioteks- og kulturtilbuddene i Favrskov Kommune.
Til mødet på Hinnerup Bibliotek kan du dele dine idéer, forslag og ønsker til bibliotekets tilbud og kommende arrangementer, events og aktiviteter. Sammen kan vi undersøge, hvordan vi bedst muligt kan imødekomme jeres ønsker og behov og skabe et mangfoldigt bibliotek-, kultur- og oplevelsesmiljø. Vi opfordrer alle borgere, uanset alder og baggrund, til at deltage i brugermøderne. Gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.
Pris: Entré: Gratis billetter
Torsdag den 17. april til søndag den 1. juni 2025 kl. 00
Skovvej 18, Hinnerup
Den lokale kunstnergruppe PRIMUS inviterer endnu engang indenfor til en spektakulær påskeudstilling og i år er temaet SVIN.
Hvad er SVIN? Et dyr eller et menneske, miljøsvin, svinepels, magt, slagtesvin, et dumt svin eller blot et kæledyr. Den lokale kunstnergruppe PRIMUS indtager traditionen tro Uhresalen i påsken og i år er temaet SVIN.
PRIMUS har de sidste 36 år stået for påskeudstillingen i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. Udstillingen har gennem årene udviklet sig til en kulturel og kunstnerisk institution med stor lokal interesse og opbakning.
De 11 kunstnere, der alle er bosiddende i Favrskov Kommune, arbejder hvert år med afsæt i et nyt tema. Derfor er alle udstillede værker skabt specielt til udstillingen.
PRIMUS-kunstnerne er:
Lene Bruun Kolff , Kirsten Holm , Hanne Stochholm Exe, Allan Stochholm, Gitte Bodil Jensen , Niels Frank, Kika Møller, Susan Ogstrup, Peter Egedal Andreasen, Karen Borten, Lis Rejnert Jensen
Fernisering: Skærtorsdag 17.april kl. 14.00-17.00 - hvor alle er velkomne.
Udstillingsperiode: 17.4-1.6
Udstillingen har åbent alle påskedagene fra 11-17 og herefter i bibliotekets bemandede åbningstid.
Udstillingen er støttet af Kunstudvalget i Favrskov Kommune.
Torsdag den 24. april 2025 kl. 19-20.30
Skovvej 18, Hinnerup
Mød Tinka-nissen Falkes bueskydningslærer Lars Andersen og lær at gøre det umulige.
For længe siden var Lars Andersen en lille nørd, der aldrig troede han ville vokse op og gøre noget umuligt. Så blev han en ung elev af den fantastiske danske maler Otto Frello og blev selv en anerkendt kunstner. Siden begyndte Lars også at rende rundt ude i skoven og skyde med bue og pil til live-rollespil;
Det blev starten på hans rejse mod at tage sin fantasi og ideer og drømme alvorligt. Hør ham fortælle om, hvordan det lykkedes ham at blive en af verdens bedste bueskytter, opfinde spillet combat archery og lære at skyde en pil rundt om sig selv.
I dag har han mere end 600.000 følgere på YouTube og flere verdensrekorder i bueskydning. Han har været med til at lave store Hollywoodfilm som Robin Hood med Jamie Foxx fra 2018 - og har sågar undervist selveste Falke fra julekalenderen Tinka i bueskydning!
Kom og hør Lars Andersen fortælle om, hvor vigtigt det er at tage sin fantasi alvorligt, hvordan man kan blive endnu mere nørdet, og hvor vigtigt det er at turde tænke vildt hvis man vil nå langt. De fleste kan opnå meget mere end de tror, hvis de tør udfordre sig selv og begynder at lege seriøst.
Et debat arrangement med inspirations-garanti, for både unge og voksne der trænger til at blive mindet om at det umulige måske ikke er så umuligt endda!
Debatarrangementet finder sted i samarbejde med FOF Favrskov
Favrskov | FOF's kurser i Hinnerup, Hadsten og Hammel
Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke.
Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation).
Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort). Find information om den fysiske tilgængelighed i Favrskov Biblioteker og Kulturhuse her: Tilgængelighed | Favrskov Bibliotekerne
Se alle billettyper når du trykker 'køb billet'.
Pris: Entré: 100 kr